Jeg har blandt andet skulle sige farvel og tak for denne gang til min hjælper, som jeg har haft i lidt over tre år.
Hun kunne desværre ikke tage med mig til spanien, da hun har to drenge hun skal tænke på her hjemme, men vi har vidst at den dag ville komme i over et år, fra jeg fik af vide at jeg skulle til spanien.
Hun vil selvfølgelig blive savnet, da man kommer meget tæt på hinanden når man er så meget sammen, og så i så lang tid. Men jeg ved at vi vil ses en gang i fremtiden, hvor og hvornår ved jeg ikke, men det finder vi nok ud af senere.
Jeg har også fået taget alle mine familiebilleder ned fra vægen, for de skal da med til Spanien :)
Billederne fra vægen, pakket og klar til Spanien. |
Den tomme væg, efter billederne er taget ned. Det tog noget tid at vende sig til. |
Så har jeg været til indflytterfest/ færdiguddannet/ indvielse af vinkælder/ indvielse af garage, hos min mors fætter. Vi havde en rigtig hyggelig aften, med det bedste vejr til at sidde udenfor.
![]() |
Jeg blev som sædvanlig sat på til at skulle lave kortet til gaven , som i kan se på billedet, |
Så har vi været til den ene af mine mange fætres 6 års fødselsdagsfest, her var jeg så heldig at jeg også fik gaver af min moster og hendes børn, da de måske ikke ville se mig inden jeg drager mod syd. Jeg har desværre ikke fået taget nogle gode billeder af tingene som jeg kan vise jer, men har dog fået taget et lille billede af en halskæde Helene havde lavet til mig, den er lavet af sorte hamaperler, og billedet gør den slet til sin ret. Der udover fik jeg en pung/taske, en halskæde med en stjerne, nogle flere perleting fra både Helene, Johanne og Daniel, en nøglering lavet af cykelhjul og slik.
![]() |
halskæden Helene har lavet. |
På bordene lå der nogle flag, og kunne simpelthen ikke dy mig for at prøve at lave en lille fugl, syns selv det gik ret godt, tror det er den mindste fugl jeg har lavet.
![]() |
De flag der var på bordet, og fuglen. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar